Hvis forureneren ikke betaler, ender regningen ofte hos regionerne.
Forureneren-betaler-princippet blev skrevet ind lovgivningen i 2000, hvor såvel private virksomheder som offentlige myndigheder fremover fik et objektivt ansvar for at fjerne forurening, de selv havde forårsaget. Staten og kommunerne fører tilsyn med virksomheder og har ansvaret for at udstede påbud til en virksomhed eller grundejer om at undersøge mistanke om en forurening. Hvis undersøgelsen påviser en forurening, kan tilsynsmyndigheden også give et påbud om oprensning.
Det lyder jo egentlig ret ligetil og retfærdigt, at forureneren selvfølgelig betaler for at rydde op efter sig selv. Sådan går det desværre langt fra altid, for det har vist sig at være svært at håndhæve forureneren-betaler princippet. Det betyder, at offentlige myndigheder kan ende med ansvaret for at håndtere forureningerne.
De fleste husker nok Nordic Waste-sagen fra Randers Kommune. Her skred enorme mængder lettere forurenet jord og truede såvel Alling Å som den nærliggende landsby Ølst med at blive begravet i jordmasserne. Virksomheden bag Nordic Waste valgte tidligt i oprydningsprocessen af indgive konkursbegæring og overlade regningen til skatteyderne. Det er nemlig ikke usædvanligt, at private virksomheder vælger at oprette selskaber for at beskytte moderselskabet mod store tab i et datterselskab.
Indeluften i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening, fordi nogle forurenende stoffer kan trænge ind i huse. Fx gennem revner og sprækker i gulve og vægge, ved rørgennemføringer, gennem hulrum og trappeopgange.
Problemer i indeluften skyldes tit forurening med klorerede opløsningsmidler, som let fordamper og giver problemer mange år efter, at brugen er ophørt. Forurening med klorerede opløsningsmidler er svær at fjerne helt. Løsningen kan være at etablere ventilation under gulvet, som forhindrer dampe i at trænge op i boligen.
Forurening i indeluften prioriteres højt af regionerne, da ingen kan lade være med at trække vejret, mens det er lettere at undgå kontakt med forurenet jord. Regionerne driver 160 tekniske anlæg, der sikrer indeluften på forurenede boliggrunde.
Regionerne har et system, der inddeler jordforurening på boliggrunde i 3 kategorier. Systemet hedder nuanceringssystemet og skal gøre det lettere for alle at forholde sig til risikoen ved forureningen på en boliggrund. Nuanceringssystemet er en slags tilstandsrapport for den forurenede boliggrund.
Nuanceringssystemets 3 kategorier:
F2 betyder, at forureningen enten ikke er undersøgt tilstrækkeligt til, at regionen kan vurdere risikoen, eller at forureningen kan udgøre en risiko. Risikoen skal derfor afklares nærmere, og forureningen skal eventuelt renses op.
6.475 forurenede boliggrunde er nuanceret ved udgangen af 2022. På 2 ud af 3 grunde har forureningen ingen betydning for brug af hus og have.
Ejeren af en boliggrund, der er kortlagt som muligt forurenet, har ret til at få grunden undersøgt af regionen inden for 1 år, hvis ejeren beder om dette. Undersøgelsen betales af regionen og er derfor gratis for boligejeren.
Undersøgelsen afklarer, om der er forurenet eller ej. Hvis der er forurenet, opretholdes kortlægningen, og regionen fortæller, om der skal ske yderligere. Det afhænger af, om der er en sundhedsrisiko eller ej. Hvis der ikke er forurenet, annulleres kortlægningen.
Værditabsordningen giver ejeren af en forurenet boliggrund mulighed for at få fremskyndet indsatsen mod forurening. Boligejeren skal have købt grunden uden at kende til forureningen, og forureningen skal udgøre en risiko for brug af hus og have.
Boligejeren skal betale en lille del af udgifterne, mens størstedelen af pengene til indsatsen med at undersøge og rense op kommer fra staten.
Regionerne undersøger og håndterer forureningerne i takt med, at staten bevilger penge til undersøgelse eller oprensning. Forureningen fjernes sjældent helt – kun den del, der udgør en risiko over for boligen.
Formålet med ordningen er, at forurenede boliggrunde kan sælges og belånes på rimelige vilkår.
Regionerne har ved udgangen af 2022 vurderet og undersøgt 57.400 boliggrunde i forhold til forurening.
3 ud af 4 boliggrunde er enten frikendt for forurening, eller det vurderes, at forureningen ikke udgør en risiko (forureningskategori F0 eller F1). Regionernes indsats i forhold til boligen afsluttes derfor.
Resten af grundene er omfattet af regionernes indsats og skal undersøges nærmere og eventuelt renses op.